Nye lokaler

Det har været en sommer og et efterår hvor der er blevet produceret mange malerier, og efterhånden i en sådan størrelse, at det til tider er meget trangt i ateliet.

Efter lange forhandlinger med en udlejer, er resultatet at jeg fra 1 dec. 2009 har overtaget lokaler på Frederiks Alle 85.

Lokalerne er p.t under renovering, jeg glæder mig til at præsentere mine nye omgivelser og nye værker. I starten af januar vil der her på siden være en receptionsdato..... :-D

Nye malerier 2009

Endelig er der taget fotos af de mange nye værker. Der er kommet lidt andre farver på paletten.

Flot udstilling i Silkeborg. Arr.: Vita Randolph Weibull, Vedbæk Kunst-galleri.
"Art Europa" rep. af følgende danske og udenlandske kunstnere:
Luis Frutos, Carsten Breum, Ann Lindgren, Jørgen Greve, Nis Schmidt, Giuseppe De Bellis, Janus Tyrpak, Yvonne Zomerdijk, Inger Weichselbaumer, Mira Smerek-Bielecka, Mogens Leander, Carsten Crone Caroc, Better Lubbert, Malene Koch, Charlotte Thymark, Milan Chabera, Anders Raad, Kiesser Heskier, Fine Ranch, Jean-Marc Lafon, Karen T. Christensen, Michael Reinhardt, Sulejmann Junuzovic, Dorte Breyen, Adolf Vondra, Alija Arnautovic, Artur Trojanowski, Jerzy W.Bielecki, Mia Willaume, Ginny Page, Carla Salqueiro, Marharty Stashulionak, Anne-Mette Kofoed, Danka Jaworska, Jytte Loehr, Sven Heskier, Claus Bojesen, Erik Møller-Jørgensen, Steen Malmberg, Pati Dubiel, Marianne Brøner, Annette Ravn, Aggi Asgeirsdottir, Poul Esting.

Marianne Brøner er født i 1965 i Århus. Marianne debuterede i 1995 og har siden haft en lang række af udstillinger på gallerier, kunstforeninger og i private og offentlige institutioner. Bland andet en større udsmykning hos Arla i Århus.

Marianne er uddannet i formlære og billedfortolkning ved Århus Akademi. Tegning og perspektivlære hos Henri Sørensen. Har modtaget undervisning på Århus Kunstakademi.

Hendes billeder beskrives som grafisk stærke og farvestrålende. Ofte er farverne sat sammen, som man ikke umiddelbart ville mikse, men her lader det sig alligevel gøre. Billederne opstår i nuet, gennem de begivenheder og indput Marianne oplever i sin hverdag. Mødet med mennesker og deres meninger også de internationale samfundsrelaterede problemer og konflikter. Inspirationen kan også være de helt sanselige og nære indtryk,man kan opleve i naturen eller i skoven - det kan være en farve, eller et træs kontur eller flade.

Matrialemæssigt lader Marianne sig ikke begrænse, for som hun siger ,er hun "blevet fanget af blandingsteknikkens mange muligheder". Men det er hovedsagligt akryl og derefter oliemaling på lærrede der præger de store malerier.

Marianne har lavet en del serier, malerier hvor inspirationen har været:

"Liv og død 2003". Ideen til disse billedere kom af, at der var så meget i medierne om udslettelse, ville vi blive ramt af en meteor. Ville alt liv udslettes? Ville vi skulle starte igen med celledannelse?

"Kaos i Asien 2005." Den 25 dec. 2004 rammer en tsunami bla. Thailand.

"Jeg lavede nogle malerier til en udstilling i maj 2006, billederne er præget af "Jyllandspostens tegninger", som jo udviklede sig til en konflikt som berørte hele verden, i omtale kaldte vi den for "Muhamedkrisen". I medierne/samfundet/mange steder opstod der efterfølgende en diskution, om hvad en iman egentlig laver og hvor magtfuld er deres arbejde. Der er bla. afbilledet "kendte" ansigter - imaner og politikkere i mine malerier."

Det seismografiske maleri

Om Marianne Brøners billedunivers- Af Tom Jørgensen
Måske kan man bedst sammenligne Marianne Brøners malerier med ikke-europæisk kunst, med de gengivelser af skabelsesberetninger, frugtbarhedsriter, mytologiske fortællinger og helteepos, man bla. finder i maya- og aztekerkunsten, i navajoernes sandmalerier og ur-australiernes billedfortællinger. En kunst, der ikke er skabt fra europæiske æstetiske forestillinger om "den gode komposition", men som udtryk for en overbevisning om, at der er en magisk sammenhæng mellem menneskelivet og selve kosmos.

Marianne Brøners malerier, der ved første øjekast ligner afklarede og harmoniske abstrakte kompositioner, viser sig ved nærmere eftersyn at være fulde af indre spændinger, der balancerer et sted mellem det urovækkende og det skrøbeligt smukke. Ud fra billedtitlerne at dømme er det tydeligt, at kunstneren arbejder ud fra et eksistensielt behov for at undersøge og bearbejde helt konkrete verdensbegivenheder: angsten for et altødelæggende meteornedslag, den katastrofale tzunami i Asien og den frygt og det had, som Jyllandspostens Muhammed-tegninger medførte. I Marianne Brøners hånd bliver det til malerier præget af store farveflader, der agerer med hinanden på dynamisk vis. Ind i mellem disse forenklede geometriske former skyder sig figurative elementer, menneskeansigter, husgeråd, både, dyreliv, vegetation og himmellegemer. Ofte forstyrres dialogen mellem de abstrakte farveelementer af nedsivende farve, der spontant og abrupt giver spændinger til den ellers afklarede komposition. I overført forstand lader Marianne Brøner de store farveflader stå for den kosmologiske orden, mens de ekspressive penselstrøg og de spøgelsagtige figurer, står som udtryk for det kaos, der rammer vores vante tilværelse med død og ulykke til følge. I den forstand kan man godt kalde hendes malerier for et moderne vestligt forsøg på at vise den sammenhæng på godt og ondt, der er mellem kræfterne i kosmos. For er hele vores historie jo ikke en evig og tilsyneladende arketypisk kamp mellem kaos og orden, liv og død, destruktion og genopbygning? En pointe, som de ikke-vestlige kulturer havde og har indarbejdet som et fundamentalt livsgrundlag, men som vi har svært ved at acceptere med vores indædte tro på fornuften og fremskridtet.

Som sådan er der ingen tvivl om, at Marianne Brøner er en eksistentielt arbejdende kunstner. Hun tolker de begivenheder, der sker omkring hende, fordi hun ser dem i en større sammenhæng og fordi hun simpelthen ikke kan lade være. Det er malerier og kunst uden filter, uden ironi, uden distance, uden forbehold. Det er også et forsøg på at fastholde den skønhed, der på trods af alt stædigt insisterer på sin berettigelse. På den måde bliver kunsten både seismograf, der fastholder et øjebliks totale angstfølelse og desperation og det medium, der viser, at livet trods alt går videre. At vi mennesker og livet som sådan endnu en gang rejser os fra asken. Der er i Marianne Brøners malerier derfor mere på spil end billeder, der er skruet godt sammen. Der er tale om et budskab. Et vedkommende og nødvendigt budskab, der uden at være politisk i snæver forstand, giver os noget at tænke over.
Tom Jørgensen, Bachelor i Kunstistorie, kunstskribent, forfatter, redaktør af Kunstavisen.